I Thy kan du opleve Vesterhavets vilde bølger og lange øde sandstrande, hvor du kan mærke saltet i både hud og hår bagefter. Den salte vind er med til at gøre vores afgrøder i Thy helt særlige.
I Vesterhavet lever også en perlerække af de fiskearter, som vi danskere elsker. Det er blandt andet torsk, rødspætte, pigvar, kuller, mørksej og hvilling. Mange af dem landes på Danmarks største konsumfiskerihavn i Hanstholm.
Det buldrende hav indbyder til lange gåture, hvor du får vind i håret og røde kinder. Kyststrækningen fra Hanstholm i nord til Agger i syd er kendt som Cold Hawaii – et surferparadis der tiltrækker surfere fra hele verden.
Vesterhavet er altid en fantastisk oplevelse!