ER AFHOLDT Kokkekursus for gastrointeresserede – ALLE er velkomne!
Mandag den 25. april kl. 17-22
På dette kursus for gastrointeresserede vil Emilie Qvist lære dig, hvordan du fileterer en fisk. Hun vil også inspirere dig til at lave nye retter med egnens fisk og du vil få ideer til, hvordan du kan bruge lokale grøntsager sammen med fisken.
Kom og få en aften i selskab med en af Thys unge kokke, som driver Medvind på havnen i Hanstholm kompromisløst – med dagens fisk og årstidens grønt.
Der er 20 pladser på dette kursus.
Tilmelding her: https://regionalmadkultur.nemtilmeld.dk/59/
Om Emilie Qvist Kjærgaard
Emilie er opvokset på et økologisk landbrug på Livø og har været kokkeelev på Hotel & Restaurantsolen i København. Hun har været elev på den anerkendte, selvforsynende farm-to-table restaurant Blue Hill at Stone Barns nord for New York. Herhjemme har hun været i lære på Amass i København, men hun afbrød sin uddannelse for at åbne Medvind i Hanstholm sidste forår.
Emilie sætter en ære i at skabe madoplevelser af ultralokale og bæredygtige råvarer, som kan fortælle en historie. Hun står også bag konceptet ”Livø-middag”, hvor hun inviterede til langbordsmiddag på Livøs strandeng med en 5-retters lokalgastronomisk oplevelse.
Om kokkeprojektet:
Regional Madkultur Thy-Mors inviterer i 2022 en række forskellige stjernekokke til at inspirere vores lokale kokke og gastrointeresserede thy- og morsingboer – med fokus på lokale råvarer naturligvis.
Kokkene skal også have gummistøvlerne på og ud og møde de lokale producenter – se hvor råvarerne kommer fra og få en inspirerende snak med producenten. Bagefter hiver vi det hele ind i køkkenet på Nordic Food College i Nykøbing og sætter det i spil.
Kommende kurser – sæt X i kalenderen:
Tema: Det grønne køkken
Kok: Anika Madsen
Man 12. september kl. 19-22: Gastrokursus for kokke, kokkeelever og køkkenmedarbejdere
Tir d. 13. september kl. 17-22: Gastrokursus for kokke, køkkenmedarbejdere og gastrointeresserede
Tema: Det innovative køkken
Kok: Theis Brydegaard
Man 24. oktober kl. 19-22: Gastrokursus for kokke, kokkeelever og køkkenmedarbejdere
Tir 25. oktober kl. 17-22: Gastrokursus for kokke, køkkenmedarbejdere og gastrointeresserede
Kokkeprojektet er støttet af LAG Thy-Mors.