12. september 2022: Kokkekursus med Anika Madsen

ER AFHOLDT Tema: ”Det grønne køkken”

Mandag den 12. september fra kl. 17-22 på Nordic Food College i Nykøbing

Kurset er for alle kokke, køkkenmedarbejdere og gastrointeresserede.

Kom med i køkkenet, når Anika Madsen, køkkenchef på Restaurant Fasangården på Frederiksberg gæster os. Hun vil trylle med et hav af årstidens lokale og friske grøntsager og lidt skaldyr og inspirere dig til nye teknikker og retter.

Anika Madsens madstil har rødder i det nordiske køkken med smage og teknikker fra alle fire verdenshjørner. Sæsonen og lokale producenter er altid udgangspunktet for hendes menu. Denne aften vil hun dele ud af sin viden og begejstring for det grønne køkken.

Anika Madsen er et stjerneskud indenfor dansk gastronomi. I en alder af 24 år, blev hun køkkenchef på Roxie, der er en søsterrestaurant til Kadeau. I 2018 blev hun udnævnt til Årets Talent af White Guide og hun er også blevet kaldt ”Umami-dronningen”.

Det er altså en fremadstormende og energifyldt kok, som vil inspirere og give tips og tricks videre.

I løbet af aftenen anretter vi en snack og to retter, som vi spiser sammen. Til slut rundes aftenen af med spørgsmål og snak om, hvordan vi har brugt råvarerne og arbejdet med grundsmagene.

Tag gerne en flaske vin eller øl/vand med til middagen. Foreningen er vært ved æblejuice og vand.

Tilmelding her: https://regionalmadkultur.nemtilmeld.dk/64/

Gratis for Destination Limfjordens medlemmer. (Man behøver ikke være medlem af Regional Madkultur Thy-Mors eller Destination Limfjorden for at deltage)


Kurset er støttet af LAG Thy-Mors, Destination Limfjorden og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Arrangementet er en del af Destination Limfjords projekt ”SOS Limfjord”, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses decentrale erhvervsfremmemidler

Om kokkeprojektet:

Regional Madkultur Thy-Mors inviterer i 2022 en række forskellige stjernekokke til at inspirere vores lokale kokke og gastrointeresserede thy- og morsingboer – med fokus på lokale råvarer naturligvis.

Kokkene skal også have gummistøvlerne på og ud og møde de lokale producenter – se hvor råvarerne kommer fra og få en inspirerende snak med producenten. Bagefter hiver vi det hele ind i køkkenet på Nordic Food College i Nykøbing og sætter det i spil.

Kommende kurser – sæt X i kalenderen:


Tema: Det innovative køkken
Kok: Theis Brydegaard
Man 24. oktober kl. 17-22: Gastrokursus for kokke, køkkenmedarbejdere og gastrointeresserede

Kokkeprojektet er støttet af LAG Thy-Mors. 
e65a4124-ff6a-8698-8be6-883a47091ca2.png