Så er vi klar med det første gastrokursus i år – med en stjernekok fra egne rækker
Nicolas Min Jørgensen er indehaver af Agger Darling i Agger og har arbejdet som kok i snart 20 år, i en lang række forskellige køkkener. Han har været på det danske kokkelandshold i 8 år og været kaptajn i 6 år, og tidligere været kreativ køkkenchef på en Michelin-restaurant i Århus. Han har altid haft en stor forkærlighed for det grønne køkken og arbejdet kreativt med at udvikle retter med lokale grøntsager i fokus, og hvordan vi kan bruge kød på en mere bæredygtig måde.
Temaet for dette kursus er “Lokale proteiner i en grønnere hverdag”
Vil du gerne spise flere lokale grøntsager i sæson og lære hvordan du kan lave grønne retter og bruge proteiner til at give fylde og smag? Så skal du deltage i Nicolas’ gastro-kursus. Grønne bæredygtigt retter og minde forbrug af kød står på manges ønsker for fremtiden – her kombineres dette med fokus på at bruge lokale og bæredygtige proteiner som smagsgivere til det grønne.
På kurset får du inspiration og ideer og kommer selv igang med at røre i gryderne, og vi slutter aftenen med at spise et fælles måltid mad.
Kurset holdes tirsdag den 1. februar kl. 17.22 og er for gastrointeresserede.
Tilmelding sker her: https://regionalmadkultur.nemtilmeld.dk/50/
(OBS: Man skal have Coronapas for at være på Nordic Food College og bære mundbind, når man går rundt, dog ikke i køkkenet. Vi anbefaler, at man møder op ny-testet. Vi følger gældende restriktioner).
Om kokkeprojektet:
Regional Madkultur Thy-Mors inviterer i 2022 en række forskellige stjernekokke til at inspirere og dygtiggøre vores lokale kokke og gastrointeresserede thy- og morsingboer – med fokus på lokale råvarer naturligvis.
Kokkene skal også have gummistøvlerne på og ud og møde de lokale producenter – se hvor råvarerne kommer fra og få en inspirerende snak med producenten. Bagefter hiver vi det hele ind i køkkenet på Nordic Food College i Nykøbing og sætter det i spil.
Kommende kurser – sæt X i kalenderen:
Tema: Skaldyr i det nordiske køkken
Kok: Torsten Vildgaard, tidl. NOMA
Man d. 28. februar (aften): Masterclass for kokke
Tir d. 1. marts (aften): Gastrokursus
Tema: Frisk fisk og vild natur
Kok: Emilie Qvist, Medvind
Man d. 25. april (aften): Masterclass for kokke
Tir d. 26. april (aften): Gastrokursus
Tema: Det grønne køkken
Kok: Anika Madsen
Man 12. september (aften): Masterclass for kokke
Tir d. 13. september (aften): Gastrokursus
Tema: Det innovative køkken
Kok: Theis Brydegaard
Man 24. oktober (aften): Masterclass for kokke
Tir 25. oktober (aften): Gastrokursus
Kokkeprojektet er støttet af LAG Thy-Mors.